Besøg Sparekassen Vendsyssels website: https://www.sparekassen-vendsyssel.dk/
Fra https://www.sparekassen-vendsyssel.dk/sparv/sparekassen/Om_sparekassen/start/:
Om sparekassen
Sparekassen Vendsyssel er en stærk lokal garantsparekasse, hvis fornemste mål er at styrke vores kunder og lokalområdet.
Det gør vi ved at kombinere den personlige service og rådgivning i vores lokale afdelinger med et stærkt og professionelt bagland i vores centrale funktioner.
Vi lægger også vægt på at drive en sund forretning, som blandt andet afspejles i vores høje solvensgrad. Det giver os nemlig de bedste forudsætninger for at give vores kunder høj kvalitet i produkter, service og rådgivning samtidig med, at vi fastholder et fornuftigt prisniveau.
Det synes vi er sund fornuft.
Vision
Sparekassen Vendsyssel er, og vil fortsat være, en lokal og selvstændig sparekasse.
Mission
Med udgangspunkt i Vrå og Vendsyssel, ønsker vi at tilfredsstille behovet for kapitalformidling over for såvel privatkunder som mindre og mellemstore erhvervsdrivende.
Vores kunder skal hos os finde en optimal løsning på deres samlede finansielle behov, herunder også konkurrencedygtige løsninger og produkter inden for realkredit, forsikring, pension og investering.
Værdigrundlag
I sparekassen arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag:
Vi skal behandle kunderne, så de bliver ved med at være kunder.
Vi skal behandle hinanden, så vi glæder os til at komme på arbejde.
Vi skal fortsat tjene så mange penge, at vi kan opretholde begge dele.
Værdigrundlaget underbygges med nedenstående overordnede kerneværdier, der
definerer hvem vi er, og hvordan vi arbejder:
Sund fornuft – vi bruger sund fornuft som vejviser for alt, hvad vi gør.
Handlekraft – vi viser handlekraft i vores daglige arbejde.
Lokal forankring – vi er en aktiv del af de byer, vi har forretning i.
Historien – kort fortalt
1871 | Den 6. februar stifter tre gæve mænd Sparekassen for Vrå og Em sogne. |
2001 | Sparekassen Vendsyssel bliver dannet som en fusion mellem Vrå Sparekasse og Jelstrup Lyngby Sparekasse. |
2004 | Sparekassen åbner en ny afdeling i Skagen |
2005 | Sparekassen fusionerer med Hellevad-Ørum Sparekasse i Klokkerholm. |
2006 |
Sparekassen åbner en ny afdeling i Aabybro.
Sparekassen gennemfører sammenlægning med Brovst Sparekasse og Jerslev Sparekasse.
|
2007 | Sparekassen åbner en ny afdeling i København. |
2008 |
Sparekassen overtager Sparbanks afdeling i Frederikshavn og gennemfører en sammenlægning med Ulsted Sparekasse.
Sparekassen åbner i november en ny afdeling i Sindal.
|
2009 | I 2009 overtager sparekassen fire afdelinger fra det daværende EBH Bank under afvikling. |
2012 | Sparekassen fusionerer med Sparekassen Limfjorden og Sparekassen Hvetbo A/S. |
2015 | Sparekassen fusionerer med Hals Sparekasse. |