Arbejdernes Landsbank

Besøg Arbejdernes Landsbanks website: https://www.al-bank.dk/


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:

Arbejdernes Landsbanks hovedsæde ved siden af Hovedbanegården i København

Arbejdernes Landsbank er en dansk bank, der blev stiftet i 1919. Banken har ca. 250.000 kunder[1] og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Banken ejes af en stribe aktionærer, dog først og fremmest LO-fagbevægelsen. Fagligt Fælles Forbund ejer alene omkring 20 procent af aktiekapitalen.

Banken blev stiftet af fagforbund og kooperative virksomheder, herunder særligt virksomheden Arbejdernes Brændselsforretning, kaldet Arbejderkul, der under krigen havde haft succes ved under engelsk blokade at importere kul fra Tyskland.

Banken blev etableret som et aktieselskab, men med den bestemmelse, at aktierne ikke kunne børsnoteres og kun måtte ejes af institutioner med tilknytning til arbejderbevægelsen og af privatpersoner, som er organiseret under et LO-forbund.

I 1927 overtog Arbejdernes Landsbank Panoptikonbygningen på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade i København. I 1950 brændte bygningen og blev genopført i den udformning, der også i dag er hovedsæde for banken.

Ordførende direktør er siden 2005 Gert R. Jonassen, der afløste Ernst Midtgaard.

Arbejdernes Landsbank er medlem af Kooperationen.

Direktion

  • 1960-1984: Gunnar Schmidt Laursen
  • 1988-2005: Ernst Midtgaard (ordførende direktør, direktør fra 1987)
  • 2005-nu: Gert R. Jonassen (ordførende direktør)

Skriv en kommentar